Vi kunne alle se det. Delaney stod og trippede. Her er spørgsmålet, der skal stilles

Det kunne virke som den oplagte løsning. Energien var helt væk, Danmark balancerede på randen af den store fodboldkatastrofe. På sidelinjen stod en mand og trippede. I Parken blev han kåret som bedste spiller mod Slovenien, og han scorede det afgørende mål. En fodboldspiller med et navn, der i den rød-hvide trøje nærmest er blevet synonymt med den energi, der så fatalt manglede hos danskerne i slutningen af kampen i Stuttgart. Men først da der var ét minut tilbage af den ordinære spilletid, valgte Kasper Hjulmand en mulighed fra bænken, som tusindvis af danskere og ikke mindst Thomas Delaney selv havde tænkt, længe før landstræneren omsider skred til handling. Han skiftede midtbanekraften ind i det 89. minut. Det var alt for sent til, at Delaney i fem minutters ekstratid kunne sætte sit normale aftryk med den indstilling, der imponerede alle i november, da Danmark kvalificerede sig til den nuværende EM-slutrunde – i en kamp mod Slovenien. Derfor er det et spørgsmål, der må stilles, og Berlingske stiller det til Delaney selv: Du kom sent ind. Du var kampens spiller i Parken … »Ja.« Hvad følte du selv. Var det for sent, at du kom ind? »Det er jo ikke mit bord.« Nej, men nogle af dine holdkammerater snakker om, at der manglede energi. Du er kendt for … »Jamen, det er jo en træners lod, ikke,« siger Delaney. Vil altid spille hvert et minut De hurtige svar, inden spørgsmålet var stillet færdig, kan fortælle sin egen historie. Som en professionel fodboldspiller med en lang karriere, en spiller, der kender alt til spillet på og uden for banen, pakker Delaney en eventuel frustration ind i diplomatiske vendinger. Alligevel tillod han sig i snakken med Berlingske lige efter kampen at lade en skuffelse ane. »Havde vi vendt kampen med de indskiftninger, der var lavet, så havde vi nok ikke snakket om det. Men selvfølgelig, jeg vil spille hvert et minut. Og jeg står derude og tripper for at komme ind. Det gør vi allesammen. Og sådan skal det være.« Delaney er bestemt ikke alene om skuffelsen og følelsen af, at noget gik helt galt i anden halvleg. Det skete efter en første halvleg, hvor Christian Eriksen scorede et flot mål, og der bredte sig en fornemmelse af, at det danske landshold var på rette kurs ind i EM-slutrunden. Men det var slovenerne, der jublede efter dommerens slutfløjt. I det område, hvor Delaney og andre landsholdsspillere mødte pressen, kunne man næsten symbolsk høre slovenske jubelråb, som rammede den danske skuffelse ind. Til pressemødet efter kampen blev næsten hvert eneste spørgsmål til den slovenske landstræner Matjaz Kek indledt med et »tillykke«. I spørgsmålene til den danske landstræner var der ingen lykønskninger. Derimod var temaerne »hvad gik galt« og »hvorfor skiftede du ikke ud, da der manglede energi«. En forskel fra Qatar Hjulmand erkendte, at der var et problem, som i hans vurdering blev tydeligt »efter en time til 70 minutter«. I landstrænerens formulering lød det, at det »måske ikke var at miste pusten, men i hvert fald spillede vi med for lidt intensitet i forhold til at få scoret det næste mål«. Sådan kan man også udtrykke den situation, som de danske fodboldtilhængere og Delaney klart kunne se i Stuttgart og hjemme foran tv-skærmene. Hjulmand har en opgave med at genrejse det danske spil og få struktur på landsholdet til de kommende to puljekampe. Kritikken af de manglende danske udskiftninger er hård. Meget hård. Det er en forskel fra stemningen i Qatar, hvor det danske landshold stod i en sammenlignelig situation efter 0-0 i første kamp mod Tunesien. Alligevel var der en fornemmelse hos både spillere og uden for banen af, at det nok skulle gå. I Berlingskes vurdering af kampen lød det dengang: »Danmark undgik fiaskoen, men sprudlede aldrig«. Nu er der markant flere spændinger i luften, der skal bearbejdes i træningslejren i Freudenstadt. Publikum viste deres mishag. Mediernes dom er skarp. Fodboldeksperter giver deres besyv med. Og blandt spillerne kan man mærke, at skuffelsen slider på den stemning af harmonisk landsholdsbegejstring, som truppen ofte gør en indsats for at fastholde. Flere spillere var tydeligt frustrerede. EM-debutanten Viktor Kristiansen kom i mundhuggeri med en dansk journalist efter kampen. Forsvarsspilleren Jannik Vestergaard, der havde sine problemer med de slovenske angribere i løbet af kampen, valgte bagefter at fortælle, at han syntes, det var »skuffende«, at det danske angrebsspil ikke skabte flere chancer. Tilbage står debatten om de manglende udskiftninger op til næste kamp mod England i Frankfurt torsdag. Delaney trippede forgæves på sidelinjen. Fire udskiftninger fra det 78. til det 83. minut fandt alle sted efter det slovenske mål. Hjulmand har dagen derpå afvist den hårde kritik og sagt, at »det er så nemt at se fodboldkampe bagudrettet«, skriver Ritzau. Men det er trænernes lod at tage beslutningerne, som Thomas Delaney siger til Berlingske. Det er Hjulmands ansvar – både når resultatet er som ønsket og det modsatte. Spillere må følge med på skærmen Derfor er der spørgsmål, der ikke kan undgås, og som kan eksplodere med et brag i det videre forløb af EM-slutrunden, hvis landstrænerens handlekraft igen kan drages i tvivl. For spillerne er der ikke andet at gøre end at vente, indtil træneren giver dem chancen, siger Delaney. Og det er til tider svært at følge ordentlig med i kampen, påpeger han, fordi »vi sidder en halv meter nede, ude på bænken«, og nogle gange »bliver nødt til at kigge på skærmen for at følge rigtigt med«. »Når du løber og varmer op og sådan noget, så er det svært at have fuldt overblik. Men det var da også en fornemmelse, jeg havde derude. Jeg kunne da godt fornemme, at første halvleg lignede det, vi gerne ville være. Og i anden halvleg var det lidt sværere at komme af med bolden og få den vundet igen.« Efter 0-0-kampen mod Tunesien i Qatar var den store historie i øvrigt, at Delaney måtte skiftes ud med en skade i første halvleg. Dermed var VM-slutrunden forbi for ham. Denne gang er Delaney helt klar til næste kamp. Og ligesom alle andre venter han på trænerens afgørende beslutninger. https://www.berlingske.dk/samfund/vi-kunne-alle-se-det-delaney-stod-og-trippede-her-er-spoergsmaalet-der